Vierdiget 192, 2791 Dragør

Helt nyt rækkehus med super beliggenhed og havudsigt.

Bemærk at billederne er taget af et andet rækkehus i bebyggelsen, og derfor kun for at vise hvordan huset kommer til at se ud.
Her er alletiders mulighed for at få et af de mest attraktive rækkehuse på Vierdiget grunden. Netop dette rækkehus ligger i en række, hvor både have og altan vender mod vest og fra altanen på 1.sal er der smukt kig mod sundet. Desuden ligger rækkehuset ved et indhak i rækken, hvorfor både altan og terrasse er lidt mere ugeneret end de øvrige boliger.
Huset er 135 m2 i 2 plan og indeholder: Entre med indbyggede skabe, et rigtig dejligt lyst badeværelse med bruseniche og toilet. Herudover består stueetagen af et stort åbent køkkenalrum, hvor der i den ene ende er et flot HTH køkken. Køkkenet er sort med hvid Corion bordplade. Her er alt i hårde hvidevarer fra Miele samt et Quooker blandingsbatteri. I den anden ende af køkkenalrummet er der en stor lys vinkelstue med udgang til vestvendt terrasse/have, hvor I kan sidde og nyde de gode sommeraftener. Under trappen til 1. sal er der et mindre depotrum.
På 1. sal er der fra reposen adgang til alle rum. 1. salen er indrettet med 3 rigtig gode og lyse værelser, der alle har indbyggede skabe. Fra soveværelset er der adgang til en stor vestvendt altan, hvorfra der er udsigt til Øresund. 1. salen rummer herudover et walk-in closet med rigeligt med skabsplads og endeligt et stort lyst badeværelse med bruseniche, karbad (ikke vist på billederne) og vaskesøjle.
Til huset hører en carport samt et udhus. Ved siden af carporten, er der plads til endnu en bil i indkørslen.
Til info: billederne er taget af et tilsvarende hus i bebyggelsen, da rækkehuset her først står klar til indflytning i løbet af maj måned.
Hvis I er interesseret i at høre mere om huset, er I meget velkommen til at ringe til os på 82 82 28 82.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.