Skriverbakken 2, Jørlunde, 3550 Slangerup

144 m2 flot istandsat villa med den smukkeste udsigt til fredet natur

På en lille bakke med en imponerende fri udsigt til skov og dal, ligger denne flotte og istandsatte 1-plans villa med god og regulær kælder, og en beliggenhed helt i særklasse midt i den smukke natur ved Slangerup i Nordsjælland.

Huset er i super god stand, og fremstår lige til at flytte ind i. Der er blevet udskiftet både tag og vinduer, naturgasfyr køkken og badeværelse. Køkkenet er åbnet op til det mest fantastiske køkken alrum og stuerum med moderne faciliteter og Velux-vinduer i taget, der giver et virkelig skønt lysindfald.

Indretning i huset er ganske ligetil, her er 3 gode værelser, et flisebadeværelse med gulvvarme, og den store skønne stue samt åbent køkken med lys og luft, og udgang til en pragtfuld træterrasse med fri udsigt til alt det grønne. I kælderen er der flere gode disponible rum til opbevaring, eller vinkælder, hobbyrum o.l. Her er også et fint vaskerum / fyrrum. Boligarealet er på 99 m2 og hertil 45 m2 brugbar kælderdel. Haven er nem at vedligeholde, og ud over alm. græs buske og træer, er her også en virkelig skøn urtehave med højbede.

Ejendommen ligger dejlig tilbagetrukket på en lukket vej, omgivet af naturen og de få andre naboer som bor på vejen. Her er meget roligt og hyggeligt i Jørlunde by, der ligger få minutters kørsel fra Slangerup bymidte med mange butikker, skoler og børnepasning, sportshal svømmehal og biograf.

Der er kun ca. 2 km. ind til SuperBrugsen, og nærområdet er fyldt med små økologiske gårdbutikker, f.eks. Buresødal og Søris, hvor der kan købes både kød og grønt. Hele området rummer den skønne natur, der byder på afslappende hygge med famllien og aktiviteter som gå- og løbeture, fisketure med børnene og cykling på de spændende mountainbike-spor, der ligger indenfor 2 km.

Nem adgang til offentlig transport imod Ølstykke og Frederikssund, Hillerød Farum og videre til København, som også kan nås i bilen på ca. 35-40. min. Kom ud og se jeres nye hjem med den skønneste udsigt og en fantastisk placering midt i naturen.

Kontakt Michael Hoffström på tlf. 42 75 79 80 for fremvisning af boligen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.