Stenpilstræde 1, Søsum, 3670 Veksø Sjælland

142 m2 gennemrenoveret landsbyvilla med en skøn aflukket have

-
Flot og gennemført istandsat villa beliggende i den idylliske landsby Søsum i Egedal Kommune, ca. 2 km. fra Veksø Sjælland, Stenløse og Ganløse.

Huset ligger på et hyggeligt lille stræde tilbagetrukket fra Søsum Bygade, og med en skøn og aflukket forhave og baghave som er yderst nem at vedligeholde. Baghaven ligger meget ugeneret op til en lille skråning, der fører ud til åbne marker.

Ejendommen har tidligere fået en stor og gennemgribende renovering, så det i dag fremstår i velholdt stand, og i en flot landlig stil med fornuftige driftsudgifter. Her er lagt om med et fint rødt tegltag, bondehusvinduer, plankegulve og listelofter. udskiftet el-kontakter og efterisoleret samt indlagt centralvarmeanlæg på begge etager, der opvarmer boligen via naturgas.

Sælgers årlige varmeudgift er omkring 10.000 kr. plus lidt forbrug af brænde.

Indretningen i boligen er med et åbent og lyst miljø, der giver en god stemning af et moderne hus i de gamle rammer. I stueetagen er her to opholdsstuer, eller stue og et værelse. Her er et spisekøkken og bryggers med egen indgang, og på 1. sal er to rummelige værelser og et stort repos til hjemmekontoret, og med fin plads til skabe og opbevaring.

Søsum er et skønt sted i dejligt landlige omgivelser, der giver rig mulighed for masser af aktiviteter som bl.a. cykling, ridning, vandreture i skovene, fiskeri og sejlture i kano på søerne rundt i området. I Veksø og Stenløse nær ved er der butikker og S-tog, og der er kort vej i bil til København, i sær når motorvejen til Frederikssund er klar. Huset ligger i landzone, så der kan ansøges om Flexbolig tilladelse.

Kontakt Michael Hoffström på telefon 42 75 79 80 for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.