Bragesvej 25, 4220 Korsør

Totalistandsat villa med fantastisk udsigt og dobbelt garage

-
Gennemført istandsat villa med en helt unik beliggenhed, der byder på en smuk panoramaudsigt til solnedgang over by og vand, og den flotte Storebæltsbro der forbinder Sjælland med Fyn og Jylland.

Huset ligger helt ugeneret for enden af en lukket vej med absolut fred og ro, og her er 144 m2 bolig samt 53 m2 dobbelt garage med el-porte.

Ejendommen har fået en komplet istandsættelse fra 2006 og frem, og her er udskiftet køkken, bryggers og badeværelse, døre og vinduer, radiatorer, gulve, lofter, indbyggede skabe med skydelåger, el-kontakter og lysspots med dæmpere. Her er bygget en kæmpe træterrasse, et skur/værksted og anlagt en nem baghave med græsplæne, og praktisk flisebelagt indgangsparti og forhave.

Der er netop installeret solscelleanlæg for 100.000 kr., og de mange forbedringer giver lave driftsudgifter og løfter energimærket op til kategori C. Tilstandsrapporten har ingen K3 bemærkninger.

Indretningen er i stueplan med et dejligt køkken alrum (Kvik elementer), der har udgang til den store udsigtsterrasse, et bryggers (Kvik elementer), badeværelse med gulvvarme (Kvik elementer) og to soveværelser. 1. sal har et stort soveværelse med indbyggede skabe, og en meget lys stue med loft til kip, helt fritliggende udsigt og udgang til en skøn altan, hvor man kan slappe af og nyde det solrige, ugeneret og storslået kig ud over hele området.

Beliggenhed betyder rigtig meget, og her nok en af de absolut bedste adresser i byen, hvor man kan nyde udsigten, trække sig tilbage og være helt sin egen, og samtidig være tæt på skole, indkøb og transport muligheder.

Kontakt Michael Hoffström på telefon 42 75 79 80 for en fremvisning.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.