Fasanvej 16, Raklev, 4400 Kalundborg

200 m2 kvalitetsvilla med 44 m2 dobbelt garage og udsigt til vandet

-
Rummelig og velbeliggende villa med udsigt over fjorden.

Ejendommen er opført i 2001 og indeholder fine detaljer og ekstra tilvalg som bl.a. varmegenvinding og central støvsugeranlæg.

Huset er opført i strøgne mursten med energivinduer, sort tegltag og zinktagrender. Indvendigt med glatte pudsede vægge, gulvklinker og trægulve i olieret askeparket. Rumopdelt gulvvarme på begge etager via fjernvarme, og boligen har et Energimærke B. Seneste årsforbrug er på ca. 12.200 kr.

De 200 m2 byder på en stueetage med et meget stort køkken alrum, og hvor trappe til 1. sal er praktisk placeret langs med væggen. Yderligere er der 2 værelser, (kan ændres til 3), et bryggers og et badeværelse med både brus og forsænket spabad.

1. sal har en stor og meget lys stue med udsigt til vandet, og udgang til en Velux tagterrasse. Så er her 2 værelser mere og et fint garderoberum plus et badeværelse nr. 2 med brus. Badeværelser og køkken har elementer fra Tvis.

Til huset er en 44 m2 fuldt isoleret garage i sibirisk lærketræ, med to el-porte og med varmepumpe så den kan bruges året rundt. Adgang hertil via en rummelig indkørsel og gårdsplads, der giver mulighed for parkering af flere biler, motorcykler, båd, trailer osv. Fliserne går rundt om huset, og danner flere solterrasser, og haven er nem at holde med en dejlig plan græsplæne, lidt buske, bede og skur til opbevaring.

Området ved Raklev er et attraktivt sted lige nord for byen, med kort vej til centrum og indkøb, til flere skoler, institutioner, idrætshal, golfbane og til den skønne natur med skov, strand og vand. Vollerup Skov, Saltbæk Vig, Tissø m.v., og med nem adgang til andre byer som Slagelse, Sorø, Ringsted, Næstved, samt motorvejen mod Holbæk, Roskilde og København.

Kontakt Michael Hoffström på telefon 42 75 79 80 for en fremvisning.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.